HEALING MED dōTERRA ÆTERISKE OLIER
Jeg har skabt en unik healing til at støtte og hjælpe dig ved at bruge alt det gode fra de healingsformer, jeg har lært, samt selvudviklingsprogram og dōTERRAs æteriske olier.
Jeg støtter dig i din indre beslutning om, at frigive, forløse og ændre dine egne vaner og overbevisninger, samt dem du har kopieret og integreret i dig fra du var spæd, op gennem din opvækst og ungdoms- og voksenliv. Hver dag bliver du påvirket af andres meninger, holdninger og overbevisninger en masse udefra kommende omstændigheder. Din underbevished ved ikke om det er negativt eller positivt – den accepterer blot de ord, meninger og holdninger du og andre fodrer den med. Alle disse ting kan vise sig på mange forskellige måder i dig og din krop.
Hvad skal der til:
For at du kan skabe nye positive oplevelser, vaner og overbevisninger?
For at skabe harmoni og balance mellem din fritid og job?
For at du kan skabe det liv du virkelig ønsker dig?
For at turde træde ud i livet og blive set og hørt?
For at skabe harmoni og balance inde i dig?
For at gå efter dine drømme og mål?
For at ……..?
Healing behandlingen:
Du vil dufte til og få olier på, som støtter den proces, vi skal ind og arbejde med. Jeg guider dig undervejs i en samtale, mens du er i kontakt med dit indre og sande jeg, dit indre barn. Nogle gange får jeg mundkurv på, så der er ro til, at universet kan arbejde direkte på og med dig under healingen.
Jeg kan hjælpe dig i din proces sammen med universet, men det er dig der skal skabe, de nye rammer for dig, og den nye energi og ændringer. Erfaringerne viser, at de gamle vaner med tiden vil prøve at snige sig ind på dig igen og vende tilbage. Du skal være vedholdende og pleje dit nye jeg, indtil det er fuldt integreret i dig.
Parfume og kraftige deodoranter er No-Go.
Da jeg selv er, og der kan komme, parfume/duftallergikere i min klinik, må jeg bede dig om at komme uden parfume og kraftigt duftende deodoranter. (De fleste kan godt tåle mine rene æteriske olier, som jeg bruger.)
Giv mig besked når du bestiller din tid, hvis du er super duftsensitiv, og ved at du reagerer på de æteriske olier. Så har jeg mulighed for at lufte ud og planlægge din tid, så den ikke ligger på de dage, hvor jeg har SOC & AromaTouch behandlinger med de æteriske olier.
Behandlingen tager ca. 60 min.
Pris: 500 kr. Inklusiv moms
Bestil tid på 61331197
info@crystalcircel.dk


Hvad ønsker du mere af i dit liv?
Vil du?
Være tro mod dig selv
Tro på dig selv
Elske dig selv
Vil du skabe ?
Harmoni og Balance
Selvtillid
Tillid
Mod
Vil du have bedre?
Hormonsystem
Immunforsvar
Vejrtrækning
Fordøjelse
Søvn
Vil du være?
Vedholdende
Viljestærk
Fokuseret
Selvsikker
Vil du have mere?
Overskud
Selvværd
Energi
Vil du have ro i?
Kroppen
Hoved
Sindet
Sjælen
Lidt om de forskellige uddannelser jeg har taget indenfor healing
Krystal Energi
I 2006 blev jeg åbnet op for/til det Guddommelige Univers’ Krystalenergi. En gave da jeg altid har elsket krystaller og mærket de forskellige energier i dem, nok uden helt at forstå hvilken power og evne de havde.
I starten brugte jeg en del tid på, at spørge ind til, hvilken krystalenergi jeg fik ned til personen. Jeg troede det var vigtigt, og mange var nysgerrige. Jeg fik det samme svar hver gang – at det ikke var vigtigt, og jeg skulle have fokus på selve behandlingen, og det der skete inde i personen.
På en messe lagde jeg fysiske chakra krystaller på også. Det var egentlig kun for, at folk havde noget at forholde sig til. Efter de først par klienter, kom der en som mente, at det ville blive for kraftigt for hende med begge dele. Så jeg fravalgte de fysiske krystaller, og under den behandling ændrede min healings energi sig, og jeg mærkede igen min egen rene og stærke krystalenergi. Så under de andre behandlinger havde universet lukket for min krystalenergi, fordi jeg havde valgt de fysiske krystaller.
Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg havde tiltro til mig selv og mine energier, og jeg stoler på, at universet ved præcis, hvad vi hver især har behov for, og sender de energier, vi har brug for lige her og nu.
Hjerte Healing Universel Livsenergi: The Golden Heart
Uddannelsen er kanaliseret ned af og til Izabella Anjelica Haarup Nordkvist
The Golden Heart er et ældgammelt redskab, som Izabella fik kanaliseret ned i 2007/ 2008. Det blev bl.a. brugt af Solfolket, som er en del af Elverfolket før inka tiden.
Det er et meget kraftigt healingsredskab og det er en ære at være en af de få, som nåede at tage uddannelsen igennem Izabella, som desværre ikke tilbyder uddannelsen mere.
Cellulær Hukommelseshealing Vækker tidligere livs erindringer og kodninger, som du har lagret i dig.
Der er gode og positive erfaringer, som du skal finde frem, så du kan drage fordel af dem i dette liv. Og så er der dem, du endnu ikke har lært af, eller som spænder ben for dig, som du skal have bearbejdet, så du kan sætte dig selv fri. Så du kan blive den bedst udgave af dig selv.
Mental Healing:
Vi arbejder med, at ændre de programmerede kodninger du har lagret i dig, som du gerne vil have ændret. Det vil sige, alt du har lagret i dig fra du blev født og til nu. Du bliver påvirket af alt omkring dig. Ord, tanker, følelser, handling, din bevidsthed og underbevidsthed tager alt til sig, med mindre du er bevidst om, hvad du vælger at acceptere og fylde din bevidsthed med.
Hvor kommer dine idéer og tanker fra? Kører de i ring eller skaber du nye? Er de konstruktive og positive?
Før jeg blev bevidst om mine tanker og idéer, kom de enten fra fortiden eller fremtiden. Jeg kom ikke nogle vegne. De kørte bare i ring, og prøvede at skabe nye idéer fra gamle idéer, som var afprøvet.
Grund Healing Jeg følger min intuition, og mærker hvor din krop trænger til energi og opmærksomhed, og fylder dig og dine chakraer op med Universel Livsenergi.
Reiki Healing af Dr. Mikao Usui
Rei = universel livsenergi Ki = Livsenergi
Igennem Reiki afbalanceres kroppens energier og støtter kroppens naturlige evne til at reparere sig selv, med den fine og lette energi, som arbejder dybt. Jeg bruger den ikke alene mere. Jeg bruger den sammen med mine andre healingsevner.
Reiki Healing var min introduktion til at arbejde med universets healende kræfter, englene og de Opstegne Mestre
En ny verden åbnede sig for mig. Jeg følte, at jeg var kommet hjem. Jeg havde fundet mit way her i livet. Noget jeg var god til. Noget der gjorde mig unik. Jeg har altid ønsket at hjælpe andre mennesker. Her fandt jeg min indgangsvinkel til at kunne give og hjælpe andre.